Caracas

2005-11-12

Vi spiser rundstykker og siger farvel til mor, far og Stefans mor i Aalborg lufthavn kl. 5.30 lørdag morgen. Planmæssig afgang fra Aalborg kl. 6.30 mod Billund. Vi har kun ganske kort tid i Billund inden vi flyver videre mod Frankfurt med Sterling. Men... nu går alt galt. Vi har kun 50 minutter til at skifte fly i Frankfurt lufthavn, som er Europas største lufthavn. Inden afgang fra Billund er vi 20 minutter forsinket og pga. modvind, kan vi ikke nå at indhente den tabte tid. Da vi når indflyvningen til Frankfurt, står vi i kø i luften og lander først 9.50, hvilket er samme tidspunkt, som vores næste afgang (flyet til Caracas). Vi løber de ca. 3 km. igennem lufthavnen. Da vi når skranken, får vi at vide, at det desværre er for sent - også selvom vi kan se, at flyet stadig holder udenfor. Hvad nu ? Vi finder en Lufthansa information, hvor det tager manden en time at få styr på en ny billet til os. Han sender os med et fly via Mexico City og derfra videre til Caracas med Mexicana Airways. Det betyder først 3 timers ventetid i Frankfurt, ventetid i Mexico og i alt 12 timers forsinkelse i alt. Men vi er stadig positive - men kun indtil det næste sker. Da vi skal ombord, får vi at vide, at de ikke lige ved hvor vi skal sidde, men vi skal lige vente lidt. Vi kan godt se, at alle efterhånden er gået ombord og vi går, efter en time, hen og spørger igen. De giver os vores billetter, men er desværre kommet til at overbooke. For os betyder det, at vi får pladser langt fra hinanden. Brok hjælper intet, men de siger, at vi bare kan bytte rundt, når vi er lettet. Det stoler vi på og går ombord. Men der er selvfølgelig ingen der vil bytte med os, så vi flyver 11 timer i hver sin ende af kabinen - Stefan ved siden af en Polak og mig inderst på et sæde ved et svensk/mexicansk ægtepar - ikke lige en drømmestart. I Mexico fortsætter uheldet, for der har vi igen fået adskilte pladser. Heldigvis er Mexicanerne et venligt folkefærd. Vi får lidt byttet rundt og får så sæde ved siden af hinanden. Sidste prøvelse for det, efterhånden, ikke så populære Lufthansa er, om de har fået styr på vores afhentning i lufthavnen i Caracas, som lovet. Men atter nej. Vi ankommer til Caracas kl. 05.00 om morgenen, men ingen til at hente os, som vi har betalt for. Vi må tage en taxa til vores hotel og betale $30 (ca. 200 kr.). Lufthansa har nu kostet os en feriedag, 200 kr. til taxa samt den overnatning, vi på forhånd har betalt for (600 kr.). Virkelig dårlig service. Hotellet "Las Americas", som ligger i området "Sabana Grande" er fint, men området ser lidt slummet ud. Vi får vores værelser og spiser morgenmad, inden vi går i seng. En lang og sej dag.

Caracas

2005-11-13

Vi vågner kl. 12 efter ca. 5 timers søvn. Der er varmt og lidt overskyet. Vi bruger meget lang tid på at skaffe penge, men ATM automaterne afviser vores kort. På hotellet siger de, at det er fordi, det er søndag, hvilket lyder lidt mærkeligt, men vi må forsøge igen i morgen. Veksler i stedet nogle af de dollars, vi har med hjemmefra. Vi kigger på nærområdet. Meget storbyagtig og slummet. Vi ender på Mc. D. For at spise frokost, da vi lige skal bruge et par dage til at vænne os til tanken om deres lokale mad. Vi går hen til en kæmpe park, hvor der er meget liv om søndagen ("Parque Este"), men vi fanges i et enormt skybrud. Vi sidder i læ for regnen i over en time sammen med en del lokale - en speciel oplevelse. De tager det helt stille og roligt og lader sig ikke stresse af at skulle vente på tørvejr. Vi tager metroen tilbage, uden at nå til Parken. Metroen koster Bs. 300, hvilket svarer til ca. 1 kr. Vores mobiler virker ikke, så vi har ikke mulighed for at komme i kontakt med nogen derhjemme og fortælle, at vi er kommet godt herned. Vi forsøger at komme på Internet i aften. Aftensmaden bliver to boller fra et nærliggende "Panederia" (bageri). Vi spiser på værelset, da området ikke virker sikkert om aftenen. Vi overvejer, om vi skal finde et andet hotel, da de vil have overpriser for en ekstra nat og da vi mistede en nat pga. forsinkelse, skal vi jo tjekke ud i morgen. Vi går tidligt i seng - kl. 19.30.

Hotel Las Americas Udsigten fra vores hotelværelse på Las Americas vagt ved hotel Las Americas Tropisk regnskyl

Caracas

2005-11-14

Vi står op kl. 7.30 efter mange timers søvn. Får American Breakfast, som er med i prisen på hotelværelset. Det består af ristet toastbrød, lidt frugt og marmelade - meget kedeligt og ikke mættende. Vi har bestemt os for at kigge efter et andet hotel i området "Altemira", som skulle være et mere sikkert område. Vi finder et fint hotel, "Hotel Montserrat", (anbefalet i Lonely Planet). Det koster Bs. 110.000 (ca. 300 kr. for en nat). Det ligger lige ved siden af metrostationen. Formiddagen bruger vi på at hæve penge og finde ud af hvordan vi kommer til Ciudad Bolivar. Vores Visa dur stadig ikke, så vi hæver penge i en bank. En meget omstændig omgang. Stefan bliver både fotograferet og passet tjekket af flere personer. Det tager en time, hvilket egentlig ikke er lang tid i en bank hernede. Vi spørger efter flybilletter hos flere forskellige flyselskaber, som alle sender os videre, da de ikke flyver til Ciudad Bolivar (selvom det fremgår af deres flyplan). Vi beslutter at tage i lufthavnen i morgen, for at finde ud af noget. Receptionisten på hotellet anbefaler os, senere på dagen, at tage en bus dertil. Ret tæt på hotellet ligger et privat busselskab, som kører dertil. Hun fortæller, at det er lidt dyrere, men høj sikkerhed. Vi vil gå derned i morgen for at høre på priser og afgange. Til frokost beslutter vi os for at spise lokalt på en ok restaurant. Vi bestiller "Chachapas con Pollo". Det smager allermest af en dåse majs, som er bagt som en pandekage og fyldt med kylling og karry. Det var ikke en succes. Efter frokost tager vi i Sydamerikas største shoppingcenter - meget stort og uoverskueligt. Det er meget vestligt og moderne. Kl. 17 begynder det at regne igen og det regner meget. Vi spiser vores aftensmad på en "vej selv restaurant" - smager rigtig godt (bedre held med det lokale mad). Det blive mørkt tidligt i Venezuela (omkring kl. 18.30) og vi forsøger at få en taxa. Men der er mindst to timers kø uden for centret til en taxa, så vi bliver enige om at følge strømmen af mennesker og satser på, at det er sikkert nok, når der er så mange mennesker. Vi tager metroen hjem.  Altemira er ikke så slummet, så vi føler os mere sikre ved at færdes ude

Området Altemira i Caracas

Caracas

2005-11-15

Tidligt i seng betyder også tidligt vågen. Vi spiser morgenmad på et  Panederia ved siden af hotellet. Deres brød er meget kageagtig, men de har noget godt friskpresset juice, som mætter. Vi går derefter ned til busselskabet "Aeroexpresos Ejecutivos" (ligger på  Av Principal de Bello Campo). De kører til Ciudad Bolivar samme aften kl. 21.15, så vi booker billetter. Det koster Bs. 37.000/billet (ca. 110 kr.) Turen er sat til 8 timer, men det kan vi vist ikke helt regne med (der er vores tid og Venezuela tid). Tilbage på hotellet tjekker vi ud og får lov til at sætte vores baggage i receptionen. Vi har nu en ekstra dag i Caracas. Vi tager ind til den gamle bydel og "Plaza Bolivar". Her er gøgl og larm og ikke noget specielt. Vi beslutter at tage metroen til Zoologisk have, som ligger et stykke uden for centrum. Metroen kører lige dertil og koster 1,5 kr. for at køre de 15 km. Vi kører i rigtig lang tid og det bliver efterhånden meget slummet. Stationen ligger meget lokalt. Vi finder indgangen til zoo og vil betale, men det koster ikke lige noget i dag. Vi har læst at Zoo i Caracas er en meget åben zoo og dyrene er ikke i bur (kun de farlige). Området er stort og de har nogle store betonbure/huller, men der er næsten ingen dyr. Det eneste vi kan få er en is, så den planlagte frokost glipper. En meget udslidt og tom Zoo, men en oplevelse alligevel. Vi tager metroen tilbage til "Parque Central", som egentlig ikke er en park, men nærmere et kæmpe betonbyggeri med to tårne i midten (Caracas´ højeste bygninger). Vi har læst i Lonely Planet, at i det ene tårn (La Torre Oeste) kan man komme op på toppen, hvor der er en fantastisk udsigt ud over byen. Der står, at vi, på nederste etage, skal finde en vagt, som tager med os derop. Vi finder vagten, men der er desværre lukket. De folk vi spørger om vej til det kontor hvor vagten er, ser lidt uforstående på os. Det virker som om ingen har hørt om det før - lidt mærkeligt. Vi spiser pizza og tager så en tur til "Parque Este". En kæmpe park, men ikke noget specielt. Mest grus og ler og ikke så grøn.. Vi har efterhånden erfaret gang på gang, at tempoet hernede er langt fra europæisk - der er ikke noget der haster og tiden er ikke vigtig. Så vi prøver at tilpasse os det. Vi går ikke med ur og følger mere vores behov for sult og søvn fremfor hvad uret fortæller os. Caracas er en storby uden charme og vi er enige om, at vi ikke gider tilbage til byen, hvis vi kan undgå det. Ikke de helt store seværdigheder og dem der er er bestemt ikke noget specielt. Caracas er godt beskyttet af politi og vagter, som går med store shotguns og køller. Vores første hotel blev vogtet af to bevæbnede vagter. Vi har hørt skud om aftenen og natten, så det er nok fint at holde sig indendøre. Vi kan ikke helt få tiden til at gå, så da vi har fået skrevet mail hjem, går vi hen på bustationen, hvor vi venter 2½ time. Baggagen bliver tjekket ind, som når vi skal flyve og inden vi går ind i bussen skal vi igennem metaldetektor og vores håndbagage blive tjekket. Vi kører afsted i stor luksus dobbeltdækkerbus med sæder der kan lægges næsten helt ned + ekstra skammel til benene, så de også ligger næsten plan. Masser af benplads. Så er vi på farten igen. Vi glæder os til at komme til Ciudad Bolivar, som ligger længere sydpå ved Orinocofloden.

Plaza Bolivar i Caracas Natbus til Ciudad Bolivar

Ciudad Bolivar