Rejsedagbogen Kroatien, er fra vores rejse til Kroatien i sommerferien 2005. På rejsen kom vi til Zadar, Pakostane, Rovinj, Vrana, Sibenik, Murter, Kornati øerne og Vodice. Vi har i år kun 2 ugers sommerferie, da vi har valgt at gemme ferie til vi skal til Venezuela til november. Men hvad gør vi med to ugers ferie? Vi beslutter os for at pakke bilen og køre til Kroatien og Italien. Først en uge i Pakostane sammen med Charlottes mor og far og derefter ser vi hvad vi vil.

Vi er i gang med at pakke vores ting og vil pakke bilen, så vi er klar til at køre, når jeg får fri fra arbejde i morgen til middag. Vi slæber taskerne ned til bilen og mødes af en bil med en kæmpe bule i siden. Nej, det må bare ikke ske. Der er en der er kørt ind i bilen og hele den ene side er trykket. Det er vi nødt til at køre med. Da vi så senere på dagen kører en tur falder omdrejningerne på bilen og den går i stå, når vi holder stille. Så Toyotaen er ikke helt så klar som vi er. Vi er nødt til at komme til mekaniker i morgen inden vi kører.

Dagen starter på Toyota værksted og en regning på 2000 kr. men så er vi også klar til at køre. Vi kører fra Aalborg kl. 15 og satser nu på at køre så længe vi kan holde til. Turen gennem Danmark er hård, for der er konstant skybrud og dårligt føre. Det tager lidt længere tid en beregnet. Vi kører til et stykke ud på natten og vælger så at finde en tankstelle, hvor vi lægger os bag i bilen for at sove.

Vi står tidligt op og fortsætter turen ned gennem Tyskland. Vi regner med at være fremme til aften. Der er meget trafik og vejarbejde gennem hele Slovenien, så vi bliver noget forsinket. Kl. 23.00 ankommer vi til Pakostane, hvor Charlottes forældre venter på os ved en motorvejsfrakørsel. Pakostane ligger 30 km. syd for Zadar. Det er en lille by, hvor der er en del turister. Da vi kommer så sent har vi ikke mulighed for at finde et sted at overnatte, så vi sover bag i Hanne og Alf´s Skoda, som har lidt mere benplads en vores egen bil. En billig måde at overnatte på.

Vi brugte flere dage på stranden sammen med Hanne og Alf. Vi tog på ture alene og var også alle sammen af sted. Beskrivelserne af det vi har oplevet ligger ikke som dagbogsform. I stedet skriver vi de steder vi har set.

Vi kører efter morgenmaden. Der er ca. 30 km. til Zadar men vejen er dårlig, så det tager lang tid. Der er allerede meget varmt. Zadar er en gammel kyst og havneby, som i dag er delvist præget af krigen i Jugoslavien. Vi ser mange skudhuller i murene, hvilket fortæller os om en uhyggelig tid. Zadar er en flot by med kirker og store bygningsværker. På vejen hjem holder vi ind på en udsigtsrestaurant, hvor vi spiser med den skønneste udsigt over et klart Adriaterhav.

Vi tager på heldagstur lidt ind i landet og længere sydpå. Ligeså snart vi kommer 5 km. væk fra kysten ser vi forladte byer, bombede huse og nogen steder er genopbygningen i gang. Vi kører igennem små lokale samfund, hvor tingene synes gammeldags ud fra vores levestandard. Vrana var engang en stor by, men en af de byer der blev bombet synder og sammen under krigen. Nu står kun husmure tilbage. Vi kører videre sydpå til Sibenik  en smuk by med smalle gade, glatte brosten og en skøn marina. Inden vi går på opdagelse i byen spiser vi Hannes medbragte madpakke. Det er skønt at være på ferie, når tingene bliver serveret for en.På vejen hjem mod Pakostane, kører vi over på øen Murter, hvor vi ligger ved stranden og bader. Her er, som overalt ved Kroatiens kyst, smuk natur, varmt og dejligt.

Kornati er en marine nationalpark, hvor vi tager en heldagstur med båd. Et stort ø område, lækkert vand, stejle klipper og afslapning. Vi går i land på en stor ø, hvor der er en stor saltsø. Vandet er så salt, at man let flyder ovenpå. Vi ser delfiner springe i vandet og æsler der trasker rundt på øerne.

Vores sidste dag i Pakostane sammen med Hanne og Alf inviterer vi dem på middag. Vi kører til Vodice, som er en turistby lidt længere sydpå. Hanne og Alf kommer på bagsædet af deres egen bil og jeg, Charlotte, kører bilen. Pludselig ser vi politi, der holder folk ind til siden og i samme nu kommer jeg i tanker om, at mit kørekort ligger i vores egen bil. Vi bliver vist ind til siden og en politimand stikker hoveder ind og siger at han vil se kørekort. Jeg smiler lidt til ham  så hører jeg far sige bagfra bilen  it´s my car . Politimanden går hen til ham, Stefan finder bilens papirer og giver til far på bagsædet og politimanden for registreringspapirer og fars kørekort. Vi får lov til at køre, jeg ånder lettet op og forstår vist ikke helt hvordan det lykkedes at undgå, at jeg skulle vise kørekort. Det var lige spændende nok& I Vodice finder vi en rigtig hyggelig restarurant, hvor vi spiser steaks med mere. En rigtig hyggelig aften.

De næste par dage finder vi vores eget lille ferieparadis. Ca. ½ times kørsel fra Funtana ligger Rovinj. En by vi forelsker os i fra første øjeblik. Smalle gader, hyggelige huse, klippeafsatser til solbadning, hyggelige caféer. En rigtig kunstnerby med en stille og rolig atmosfære. Alt går i et lidt langsommere tempo. Vi tager til Rovinj et par dage, hvor vi slapper af på stranden og nyder byen. Imorgen forsætter rejsen til Italien....