Delhi

2007-07-13

Vi står op kl. 05.15. Det sidste skal pakkes inden vi kører til Vodskov for at spise morgenmad hos mor og far. Dagen er kommet, hvor vi skal til Indien sammen med mor og far, Onkel Helge og Kirsten, Moster Karen, Stefan og mig. Vi kører til Aalborg lufthavn i rigtig god tid, hvor vi mødes med Stefans mor, Per og far. I Københavns Lufthavn mødes vi med resten af flokken - alle er vist spændte på denne familietur til Indien. Og ikke kun det at skulle rejse rundt i Indien, men at slutte sammen med flere fra familien til fætter Mortens bryllup. Det bliver stort. Vi flyver via London Heathrow til Delhi. To timers forsinkelse i London, hvor vi bare sidder og venter i flyet. Nu er vi af sted og ser bare frem til at lande i Delhi og se hvad det er vi har kastet os ud i.

Delhi

2007-07-14

es bagage og tager skridtet ind i Indien. Her er stegende hedt og fugtigt. En mand venter på os i lufthavnen og kører os til Hotel Grand Godwin, som ligger i Arakashan Road i området Pahar Ganj. Hvilket kulturchok. Køer, autorickshaws, biler, cykler, aber, affald, busser, tiggere og menneskemylder overalt. Vi ankommer til vores hotel og bliver enige om at sove et par timer. Det er godt nok lidt svært at få lukket et øje, for etagepersonalet bliver ved med at komme ind med alt muligt forskelligt. Viser os aircondition, kommer med roser, håndklæder og hvad de ellers lige kan finde på og de går meget langsomt baglæns ud af rummet, måske i håb om at få lidt drikkepenge. Det de bare ikke ved er, at vi har ikke en eneste Rupee, så de må nøjes med et smil. Da vi endelig får os lagt og sat do not disturb skiltet udenfor døren, så ringer de i stedet. Denne gang for at spørge om vi har vasketøj, hvilket er meget relevant, når vi lige er ankommet fra Danmark. Vi mødes alle sammen kl. 12, hvor vi går en tur, hæver penge og spiser frokost. Vi forsøger med Indisk mad på en restaurant på Connaught Place i centrum af New Delhi. Lækkert mad. Bagefter tager vi en autorickshaw tilbage til hotellet. Stefan, Moster Karen og jeg i en og så er meningen at de andre skal tage to. Men inden vi får set os om har chaufføren proppet alle 4 ind i en autorickshaw og så går det derud af. Far sidder med ryg og numse ud af det ene vindue og må krampagtigt holde ved for ikke at ende blandt ko lort og menneskemylder. Vores chauffør prøver ihærdigt at få os til at sige ja til at blive kørt hen til et shopping center, en skrædder, turistbureau og flere andre steder og han giver ikke op før vi endelig står foran hotellet. Irriterende for ham, at vi kender til alle deres fupnumre og feje tricks. Så denne gang fik han ikke narret et par naive turister. Vi går alle ned til Jysk Service Center, som ligger lige overfor vores hotel. Der er lukket, men nogle indiske fyre hjælper os med at ringe til dem og vi laver en aftale i morgen formiddag. Derefter tager vi tre autorickshaws til Jama Masjid, som er Indiens største moske. Vi har en naiv forestilling om, at vi bare mødes igen ved indgangen, men vi har vist ikke helt vænnet os til Indien endnu. Vi må lære af vores fejl. Stefan og jeg bliver sat af ved noget, som vi er helt sikre på er hovedindgangen, men vi kan ikke finde de andre. Efter lang tids venten og søgen går vi ind i moskeen og satser på at de andre selv finder hjem. Jeg iføres en lang kjortel, da jeg skal være anstændig. Havde ellers taget lange bukser og t shirt på, men det var ikke helt nok. Vi går kun rundt i ganske kort tid, så bliver vi bedt om at forlade moskeen, da der skal være aftenbøn. Det betyder 1 times ventetid udenfor. Vi sætter os på trappen og ser livet komme forbi os. Efter en time går vi ind igen. Jama Masjid er bygget i 1644. Den har 3 store indgange, fire tårne og to 40 meter høje andre tårne. Alt er bygget i rød sandsten og marmor. Utroligt smukt. Folk sidder rundt omkring, vasker sig i et stort centralt bassin, beder og hygger sig. Vi møder ved en tilfældighed mor og far, som heller ikke har fundet de andre. Vi ser resten af moskeen sammen med dem. De har ventet en time ved indgang 2, så mon ikke de sidste tre har stået ved den sidste indgang. Inderne glor utroligt meget og vil gerne fotograferes sammen med os. Vi tager en autorickshaw sammen med mor og far hjem. 90 Rupees (ca. 12 kr.). Pladsen er lidt trang. Hjemme på hotellet er de andre kommet hjem. De er hoppet i autorickshawchaufførfælden og er blevet kørt rundt i flere timer til adskillige seværdigheder. Han fortalte dem at moskeen var lukket, så han havde lige nogle andre steder de skulle se. Det betalte de så en formue for og vi andre kan så fortælle dem at moskeen var åben. Vi spiser aftensmad på hotellets tagterrasse. Går i seng kl. 21.30. Der er mange indtryk der skal fordøjes. Det summer i hovedet.

Delhi

2007-07-15

Vi starter dagen på Jysk Servicecenter. Her får vi en fin intro til Delhi og dets seværdigheder og bestiller en 4 dages Golden Triangle tur med privatchauffør. Bagefter tager vi to autorickshaws til Bahai Temple også kaldet Lotustemplet på dansk. Turen derud tager ½ time som vi får forhandlet ned i 100 Rupees (13 kr.). Bahai Templet er formet som en hvid Lotusblomst og arkitekturen minder om operahuset i Sydney. Templet er bygget i 1986 og ligger i en smuk og luftig park uden skygge. Idéen er at alle trosretninger skal have et tempel, hvor man i fred kan mødes til bøn og meditation trods kultur og religionsforskelle. Her er et mylder af mennesker som vandrer i en lang række op mod templet. Alle med bare tæer på de brandvarme fliser. Ikke noget for vores blege dansker fødder. Inde i templet er der fuldstændig ro og fred. Der er intet udover stole i det store rum. Ingen udsmykning, men stole, hvor man kan sidde og nyde roen. Smukt og nok endnu smukkere fordi det ligger i midten af det kaotiske Delhi, hvor der er drøn på 24 timer i døgnet . Det virker helt surrealistisk at der findes en oase som denne. Vi tager autorickshaw tilbage til Connaught Place. Den ene chauffør kommer op at slås med en anden chauffør, da de vist begge vil have turen. Det får de lige ordnet i en lille slåskamp og så er vi klar til afgang. Vores chauffør går efter lang forhandling med til at køre for 80 Rupees. Men efter 1 minuts kørsel holder han ind til siden og siger, at prisen altså er 120 Rupees og hvis vi skal have det til 80, så skal vi lige forbi et shoppingcenter, som han anbefaler. Næ, nej, sådan handler vi ikke, så jeg stiger ud og de andre er på vej med. Så siger han ok, 80 Rupees men så snart jeg sætter mig ind igen siger han 90. Jeg må ud igen og så mumler han surt, 80 Rupees direct, og så er det med at hoppe på i farten, for han gasser op inden jeg er kommet på. På vejen bliver der uvejr. Fra en skyfri himmel trækker det pludselig sammen og himlen forvandles fra skyfri til skybrud. Det vælter ned og vandet står allerede højt på vejene. Da vi skal af siger han pludselig 100 Rupees, men så træder far og Moster Karen i karakter. De nægter at gå før han siger den rigtige pris. Tilsidst opgiver chaufføren og han giver os 20 Rupees tilbage fra vores 100. Alt imens han har skabt sig er alle blevet gennemblødte fra inderst til yderst. Vandet vælter stadig ned og det stormer. Vi finder den nærmeste restaurant, hvor vi forsøger at tørre mens vi får frokost. Efter frokosten deler vi os. Det er nu høj solskin igen og stadig langt over 40 grader. Stefan, mor, far og jeg går på shopping på Connaught Place, som er New Delhis shopping centrum. Vi beslutter os for at gå hele vejen tilbage til hotellet og tager vejen gennem Main Bazaar i Pahar Ganj. Her er turistet men stadig meget lokalt. Stadig med køer der stopper trafikken og spiser af de små madboders gryder. Vi er først hjemme efter mørkets frembrud. Vi er fyldte med indtryk og oplevelser. Øjne, ører, næse, mund, ja alt er blevet overstimuleret i dag. Vi slutter dagen med noget forfærdeligt Indisk slik, som mor troede var fransk nougat - det var det da langt fra.

Delhi

2007-07-16

Vi tager alle sammen ind til Connaught Place og fortsætter ned af vejen Janpath, hvor der er foskellige små markeder og det Tibetanske område. På vejen er Helge så uheldig at få hundelort på skoen, men heldigvis/tilfældigvis, står der en skopudser lige ved siden af, som lige kan rense det af hans sko. Han siger godt nok gratis, men pludselig er prisen 200 Rupees, som svarer til to dagslønne i indien. Inderne er mestre i fupnumre og hundelortnumret var så et af dem. Det sjove var, at lorten lå ovenpå skoen og ikke under skoen som hvis man træder i den. En har placeret lorten og en anden fjerner den for ham. Det Tibetanske marked er hyggeligt og vi får handlet lidt, men det er langt mindre end vi havde forventet. Efter frokost tager vi metroen til Old Delhis Chandi Chowk område, som er den gamle bydels enorme basarområde. Det er underligt og kontrastfyldt at komme op fra den supermoderne metro og så træde lige ud i menneskemylder et sted hvor det føles som verden gik i stå for mange, mange år siden. Stefan og jeg går for os selv resten af dagen. Vi ser et hinduistisk optog med en Guru, en masse dansere og soldater, som vogter optoget. Vi følger efter optoget og tager en masse billeder. Guruen kalder mig hen og jeg får nogle hvide nødder af ham - måske en slagt ofringsgave eller velsignelse. Det begynder så at gå op for os, at de er ved at optage en film, så dette kan være mit første skridt til at blive indisk filmstjerne i en Bollywood film. Old Delhi er meget hektisk og totalt crowded, så vi begynder at gå hjem mod hotellet. Men heden er for styg, omkring 46 grader, og inderne griner og peger på vores totalt overophedede ansigter, som efterhånden ligner to overmodne tomater. Vi overgiver os og springer ind i en autorickshaw, som kører os til Mc Donald på Connaught Place. Vi har allerede efter et par dage i Indien erfaret at Indisk mad og hygiejne ikke er vores kop te. Maden er uspiselig stærkt og hygiejnen er det mest ulækre vi nogensinde har været vidner til. En Mc Chicken Menu ved man hvad er og til 15 kr. for en menu, så bliver vi heller ikke fattige. En god dag. Vi kan allerede nu bekræfte at Inderne er nogle sv.. Puha, der er affald overalt, der lugter af urin og andet, de tisser i gaderne, køerne snasker i affald og der er generelt bare ulækkert. Inderne virker meget venlige, interesserede og hjælpsomme. I hvert fald dem, som ikke kontakter os med en beskidt bagtanke om at kunne trække penge ud af os.

Varanasi

Delhi

2007-07-20

Hviledag. Alle bruger det meste af dagen i sengen. Stefan benytter sig af roomservice, så han får lidt at spise. Vi andre spiser kiks og drikker cola. Det går den rigtige vej, men jeg har slet ingen appetit og har nu ikke spist i 2½ dag. Stefan ser Tour de France og jeg får skrevet lidt dagbog og læser lidt i Lonely Planet. Hyggelig dag trods kvalme.

Agra

Rejse-dagbogen.dk

Delhi

Delhi

Delhi

Delhi

Delhi

Navigation

Menu

Rejsedagbøger

Relaterede sider