Otavalo

Vi spiser morgenmad på vores hostel. Får en til at ringe til et hotel i Otavalo, for at reservere et værelse til os. Vi vil til Otavalo i dag, som er en lille landsby i Andesbjergene ca. 80 km. fra Quito. I byen er der et stort lokalt marked om lørdagen, hvor indianerne kommer ned fra bjergene for at sælge alt muligt. Det er en ældgammel tradition, som desværre er blevet lidt turistet. Vi har hørt at det er godt at tage til byen om fredagen og så stå tidligt op lørdag før endagsturisterne kommer. Så det er planen. Vi bruger først lidt tid på internet for at undersøge lidt mere om vores videre tur til Peru, men stadig ingen løsning. Ved middagstid tager vi en taxi til Terminal Terrestre, hvor bussen til Otavalo afgår fra. Vi finder hurtigt den fineste "rabarberbus" (læs: gammel faldefærdig bus). Vi skal køre af den Panamerikanske landevej hele vejen. Hver gang bussen stopper kommer adskillige sælgere ind og råber og har alt muligt til salg (is, frugt, chips m.m.). Det er vældigt festligt. Så bliver tv et tændt og vi får lov til at se Kung Fu film med rigtig meget lyd. Det er meget normalt, når man kører i bus hernede. Efter 2,5 timer ankommer vi til Otavalo. Vi har reserveret et værelse men finder så noget meget billigere. Her kan vi bo for $6, som er 36 d.kr. Det kan vi da ikke sige nej til. Det er meget simpelt, så er det vist pænt sagt. Et værelse med en hård seng og en hængelås til at låse døren. Det er meget lokalt men ligger lige ud til Poncho Plaza, som er den store markedsplads. Mere centralt får vi ikke. Det er en rigtig hyggelig by og vi bruger meget tid på at betragte folk. De er så små, at det er som at være i lilleput land. De er lavere end os - meget lavere. De fleste går klædt i de traditionelle klædedragter - flot og fascinerende.

Otavalo

Vi står op kl. 6. Har frosset lidt i nat, så det bliver dejligt at komme ud, hvor solen skinner. Det er markedsdag i dag og det lokale dyremarked starter ved solopgang, omkring kl. 6 og slutter ca. 3 timer senere. Da vi kommer ud på gaden kl. 6. 30er de lokale allerede i fuld gang med at sætte boder op. Vi går ud til dyremarkedet, som er helt specielt. Der er indianere, grise, køer, får, lamaer og høns overalt i en stor pærevælling. Dyrene er i snor og hønsene har de under armen.. På ryggen har kvinderne spændt baby fast i tæpper. Et meget specielt syn. Vi møder den danske familie fra i går midt i virvaret. Bagefter går vi ind på madmarkedet - det giver ikke just appetit. De er gode til at udnytte alt på et dyr og det er ikke altid det lækreste syn. Vi slutter af rundt i gaderne, hvor der sælges ponchoer, uld, duge og alt muligt andet meget traditionelt andisk. Hele byen er lavet om til et marked. Da alle er ved at sætte deres boder op bliver Stefan spurgt om han vil hjælpe en dame med at hænge hendes ting op, for hun kan ikke nå. Stefan er faktisk den højeste i nærheden og det fortæller meget om deres højde, når Stefan kun er 1,72 høj. Her er vi faktisk højere end gennemsnittet. Vi tager bussen tilbage til Quito kl. 12.30. På vejen er der megen politi og på halvvejen stoppes bussen. En betjent med en kæmpe skyder går gennem bussen og siger en masse ord, som vi ikke forstår. Vi finder dog ud af at alle skal ud af bussen og de skal tjekke bussen og os for narkotika. Vi bliver stillet på to rækker og tasker bliver tjekket og vi bliver kropsvisiteret. Der er mange betjente og mange store skydere. Det hele forløber meget stille og roligt og 10 min. senere får vi lov til at køre videre. Selvom det er stille og roligt er det alligevel lidt grimt, da vi ikke helt er med på hvad der sker og hvad vi skal i sådan en situation. Efter 3 timers kørsel er vi tilbage i Quito. Det koster kun 12 kr. Vi tager en taxi til et andet hotel for at reservere et nyt værelse. Corssroads er alt for dyrt, stort og upersonligt. I morgen kan vi få et andet hotel. En rigtig god og spændende tur til Otavalo.

Mand ved marked i Otavalo Lokal dame med barn Marked i Otavalo Dame sælger ko på marked i Otavalo

Quito