Foz Do Iguacu
I d a g s k a l v i s e F o z D o I g u a c u f r a B r a s i l i e n s s i d e . V i t a g e r e n b u s t i l n a t i o n a l p a r k n e . H e l e v e j e n e r v i s å h e l d i g e a t f ø l g e s m e d 8 u n g e b r a s i l i a n s k e f y r e , s o m s y n g e r o g r å b e r h e l e v e j e . I k k e l i g e v o r e s t y p e r . D e s y n g e r s å h ø j t a t v i i k k e k a n t a l e s a m m e n . D e s y n t e s v i s t s e l v , a t d e e r r e t c o o l . F r a i n d g a n g e n a f n a t i o n a l p a r k e n b l i v e r v i k ø r t i d o b b e l t d æ k k e r b u s t i l G a r g a n t e d e l D i a b l o . F r a d e n n e s i d e a f v a n d f a l d e t s e r v i d e t f r a e n a n d e n v i n k e l . V i g å r l a n g s m e d f l o d e n o g s e r a l l e v a n d f a l d e n e p å A r g e n t i n a s s i d e . I k k e h e l t s å s t o r s l å e t s o m i A r g e n t i n a , m e n s t a d i g m e g e t s p e c i e l t . V a r m e n e r v e d a t t a g e p i p p e t f r a o s . T e m p m i d t p å d a g e n e r e t s t y k k e o v e r 4 0 g r a d e r , s e l v o m d e t i d a g e r l i d t o v e r s k y e t . V i e r t i l b a g e v e d p o o l e n k l . 1 5 o g l i g g e r d e r r e s t e n a f d a g e n . V e d a f t e n s t i d k o m m e r t o s t o r e t u r i s t b u s s e r o g d e r v æ l t e r b ø r n u d . D e r e r b ø r n o g t e l t e o v e r a l t o g d e h a r k æ m p e g h e t t o b l a s t e r e , s o m s p i l l e r p å h ø j e s t e v o l u m e . D e r e r o m k r i n g 1 0 0 b ø r n , s å v i e r r e t g l a d e f o r , a t v i s k a l v i d e r e i m o r g e n .
Foz Do Iguacu
Vi gør klar til at krydse grænsen til Argentina igen. Vores bus til Rio de Janeiro kører fra Puerto Iguazu kl 12.30, men vi vil afsted i god tid, da vi ikke helt ved hvor længe det tager ved grænsen. Vi har jo allerede vores indrejsepapirer til Brasilien, men ved ikke om vi skal lave nye papirer. Vi tager en taxi, da vi ikke gider med 3 forskellige busser. Det går forbavsende hurtigt ved grænsen. Vi får bare et stempel, en tolder kigger i baggagerummet og 1 minut senere er vi videre. Så nu har vi pludselig 3 timer inden vi skal med bussen. Vi bruger vores sidste pesos og venter så på busstationen. Før middag så vi et termometer med 40 grader. Vi sidder bare ligeså stille i skyggen og sveder. Bussen er en time forsinket. Vi kører over grænsen igen, stempler ud af Argentina og ingenting ved Brasiliens grænse. Nu sker der så noget komplet uforståeligt. Bussen kører ind på den busstation, hvor vi ikke måtte køre fra. Her sætter de folk af. Hvorfor vi så ikke kunne komme på, men skulle til Argentina kan vi ikke helt gennemskue, men vi har efterhånden lært at vi ikke skal forstå alt hvad der sker her. Nogen gange er det bare umenneskeligt svært at bevare roen og forblive tålmodig, når de har så andssvage systemer. Vi tæller lige til 10, læner os tilbage og smiler. Nu er vi jo på vej. Resten af dagen buskørsel. Vi er i Rio om 22 timer.