I dag skal vi starte vores 4 dages jeeptur til Salar de Uyuni, som er en saltørken, laguner, geysere, vulkaner og meget andet. Vi skal køre kl 10.30, tiempo Bolivia. Vi bliver vist hen til en jeep ved et andet bureau, så vi er solgt videre til et andet bureau, hvilket er typisk hernede. Vi samler 4 andre op ved to forskellige bureauer, så nu er vi en gruppe samlet fra tre bureauer. Chaufføren er både chauffør, guide og kok. Vi starter med at køre til togkirkegården, som ligger lige uden for Uyuni. Her står ældgamle tog, fuldstændig rustede. Det har været på tale, at de skulle samles på et museum, men som så meget andet hernede, så har de ikke lige fået det gjort. Et meget specielt syn. Vi fortsætter til en lille by, Colchani, som ligger i udkanten af Salar de Uyuni. Her er der et lille saltmuseum og vi kan købe forskellige saltsouvenirs. Turen fortsætter ud på Salar de Uyuni, som dækker et areal på 12.106 km2 og den ligger i 3653 moh. Her hentes årligt 20.000 tons salt, som ligger i 6 meters lag. Under salten er der vulkansten. Alt er hvidt. Når vi kigger fremad spejler alt sig i salten og bjerge, biler og andet ser ud til at flyve. Vi ser Hotel Palacio del Sal, som er et hotel bygget af saltblokke. Vægge, borde, stole, senge, gulve, alt er i salt. Ret imponerende. Vi kører videre til Isla de los Pescadores, som er en kaktusdækket ø midt i saltørkenen. Her er gigantiske Trichoreus Kaktusser, som er ubegribelig smukke med den blå himmel og den total hvide baggrund. Den ældste kaktus her er 1200 år gammel og meget høj. Vi spiser frokost på øen og nyder naturen. Da vi skal videre viser det sig, at vores chauffør ikke ved hvor vi skal hen. Han kender ikke lige planen for de 4 dage, siger han, så der opstår lidt panik. Vi har en plan, hvor der står beskrevet, hvad vi skal se, men han mener ikke helt at vi kan nå det vi skal i dag. Spændende, om vi får det hele med. Vi kører til vulkanen Tunupa. Her skal vi sove i nat. Resten af eftermiddagen går vi lidt rundt, møder lamaer og flamingør og ser en virkelig smuk solnedgang. Efter aftensmaden igen lidt forvirring omkring ruten. Han siger, at vi måske skal se det og det, men vi fanger ikke helt hans plan. Men første dag, trods hans dårlige planlægning, har i hvert fald været smukkere end smuk, hvis det altså kan lade sig gøre. At Salar de Uyuni er kåret til Verdens smukkeste sted kan vi absolut tilslutte os. Det kan slet ikke beskrives. Her er bare hvidt og hvidt og atter hvidt. Solen er ufattelig stærk og vi er helt dækket i solblokker og solbriller. Efter aftensmaden sidder vi og snakker lidt. Kl 21 slukker generatoren og vi er overladt til den vildeste og klareste stjernehimmel med stjerneskud og lyn der lyser i horisonten. Wauw en dag.

Vi vågner kl 6 ved at solen står ind af vinduet. Morgenmaden er ikke helt, som vi har fået fortalt, men hvad er det? Kl 8 kører vi et par km tættere på Tunupa vulkanen. Herfra skal vi gå det sidste stykke op til et udsigtspunkt. Først skal vi ind i en hule, hvor der ligger 7 mumier. De døde for mange år siden af vulkangas og de er bevaret i samme hule som de døde. Ret fascinerende og også lidt uhyggeligt at se. Mumierne er så virkelige. Vi fortsætter opad og efter en times hård tur kommer vi til et udsigstpunkt, hvor vi kan se hele vulkanen. Vi har en halv time inden vi skal gå tilbage. De 4 andre i gruppen mener, at de kan gå til toppen på et par timer, hvilket for os virker helt usandsynligt. De beslutter at gå, men fortæller det ikke til guiden, som sidder med ryggen til. Han har tidligere fortalt, at det tager en hel dag at nå toppen, men det tror det ikke på. Vi er lidt irreteret over, at de går og ovenikøbet uden at fortælle det til guiden, da vi jo skal vente på dem. Vi beslutter at gå de 4 km tilbage til byen og aftaler at guiden samler os op i jeepen, hvis vi ikke når helt hjem. Dejligt at gå helt alene ned af vulkanen. Her er helt stille og udsigt over Salar de Uyuni. Vi passerer lamaer på vejen og en lille landsby. Kun lerhuse. De andre kommer tilbage samme tid som os. De fortæller, at det var helt urealistisk at nå toppen, så de var nødt til at vende om efter halvanden time. Frokosten rigtig dårlig. En kartoffel til hver, æg og dåsekød. Efter frokost kører vi over Salar de Uyuni, forbi Isla de los Pescadores og videre mod den anden side af saltørkenen. Vi stopper ved et sted, hvor en mand og kone skærer saltblokke ud, som de kan sælge for 1 bs pr stk. De kan lave ca 200 om dagen, hvilket svarer til en indtjening på 180 kr for de to personer. Saltblokkene ligner lakridskonfekt eller marcipankonfekt, så vi bliver lige mindet om jul, som vi ellers ikke har mærket noget til endnu. 30 min senere kommer vi til en lille landsby, hvor vi skal sove på et lokalt salthotel. Alt er lavet af salt, meget specielt. Godt nok skal vi alle 6 sove i samme rum med fælles toilet og ingen bad, men her er bare rigtig hyggeligt. I loftet hænger saltlysestager. Stefan og jeg sætter os og spiller kort. Fire børn, meget beskidte, kommer og vil rigtig gerne hjælpe os. De låner nogle af kortene og hygger sig med deres nye legetøj. Endnu en fascinerende dag i verdens største saltørken.

En dejlig nat i saltseng. Vi starter dagen kl 7. Første stop er San Juan, som er en lille by, hvor vi bliver sat af ved en lille købmand. Sidste mulighed for at handle på turen. Herefter besøger vi et lillebitte museum, som fortæller lidt om området. Vi kører videre gennem smukt landskab, stopper ved et vulkanlandskab, hvor vi har udsigt til vulkanen Ollague i 5865 moh. Halvdelen er i Bolivia og den anden halvdel i Chile. Vi kan se røgen stige op fra den aktive vulkan. Turen fortsætter gennem et landskab, hvor vi ser laguner. Laguna Canapa, Laguna Hedionda og Lagune Chiar Kota, som alle har specielle farver og utallige flamingør. Vejen er ekstrem hullet, stejl og stenet. Efter frokost kører vi gennem Siloli ørkenen. Her er rigtig koldt og blæsende. Midt i ørkenen er et område med vulkansten, som tidligere har været dækket af sand. Men pga sandstorm bliver vulkanstenene mere og mere tydelige. Kæmpemæssige vulkansten i røde farver, hvor specielt en er kendt, nemlig Arbol de Piedra, stentræet. En velfotograferet sten. Efter Siloli Ørkenen kører vi ind i Nationalparken Colorado, hvor Laguna Colorado ligger. Lagunen ligger i 4278 moh og er ca 60 km2, men kun max 80 cm dyb. Lagunen er helt speciel pga dens røde farve, som dannes af alger og plankton i det mineralholdige vand. I kanten rundt om søen ligger et tykt lag hvidt skum, som nemt forveksles med sne. Det dannes af bla magnesium og andre stoffer. Omkring søen går massevis af lamaer, som sammen med de utallige flamingør, bjergene og lagunens røde farve gør det helt specielt. Vi overnatter på et hostel tæt ved lagunen. Meget simpelt med 6 mands værelser. Her er ekstremt koldt, både ude og inde. Der bliver fyret i en lille brændeovn, som hverken halvt eller helt kan varme det hele op. Efter aftensmaden går vi i soveposen, hvilket er det varmeste sted, men trods kulden rigtig hyggeligt her. Dagen i dag har budt på så meget fantastisk og ubeskrivelig natur. Området overrasker gang på gang med nyt og anderledes.

Vi står rigtig tidligt op. Vækkeuret ringer kl 04.30 og der er ubeskriveligt koldt og mørkt. Vi kører kl 5 for at nå solopgangen ved et geyserområde. Jeepen har ikke varme på, så vi er helt pakket ind i tøj. Vi kommer til et geyserområde i 4850 moh, ligesom solen står op. Damp står op af huller i jorden, hvor der er kogende mudder. Her lugter af svovl, altså af rådden æg. Vi går rundt mellem geyserne, damp og kogende mudder omkring os. En speciel oplevelse, som kun fås i lande, som Bolivia, hvor man ikke hegner ind og skærmer af pga at det er farligt. Nej, her kan vi komme så tæt på, som vi har lyst til. Solen skinner smukt på dampskyerne og frosten bider i vores hænder. Tilbage i jeepen pakker vi os ind i soveposen, for at få varmen igen. Kl 7.30 ankommer vi til Termas de Polques, som er et 35-40 grader varmt thermalbad med mineralholdigt vand. Det er lidt svært at tage sig sammen til at stå i badetøj i temperatur, som nærmer sig mere end 0 grader. Men efter vi er kommet i vandet er det bare helt fantastisk dejligt. Vi bliver gennemvarme og da vi står op igen er solen kommet så meget frem, at den giver varme. Så kuldechokket bliver ikke så stort. Fantastisk at sidde i et varmt bassin i den mest spektakulære natur i Andesbjergene. Efter morgenmaden kører vi til Laguna Verde, som ligger for foden af vulkanen Licancabur. Lagunen er helt grøn og vulkanen spejler sig i vandet. Endnu et helt specielt syn. Herefter kravler jeepen op over endnu et pas og i 5000 moh kører vi ind i et ørkenområde, hvor der Rocas de Dali området er. Store vulkansten spredt rundt om i sandet. Salvador Dali har sovet i denne ørken. Vi kører til Chiles grænse, hvor to fra gruppen skal af. Vi andre fortsætter 8 timers lang og ujævn køretur tilbage til Uyuni. Vi har på de 4 dage tilbagelagt 1000 km i Bolivias sydvestlige område. Vi har aldrig oplevet natur, som det vi har set her. Det er svært at beskrive. Alt det vi har set har bare været så anderledes end noget vi tidligere har oplevet, det er helt unikt og vi mangler ord til at beskrive sådan et sted. Vi er tilbage i Uyuni kl 17.30. Tunupa Tours har lovet at købe togbilletter til os, så vi kan komme med et tog til Villazon i aften. Vi har bestilt mellemklasse billetter, som koster 65 bs for 10 timer i tog. Men nu kan vi ligepludselig kun få billetter på en dyrere klasse, hvor vi skal betale 150kr mere. Der er kun den forskel at vi får et tæppe og morgenmad, hvilket vi godt kan undvære. Vi hører, at et andet bureau ikke har haft problemer med at skaffe de billige billetter til to hollandske piger, så vi har en fornemmelse at, at hun tjener mere ved at sælge os dyrere billetter. Men vi skal afsted, så vi ender med at betale. Absolut ingen pluspoint til Tunupa Tours, for den service de har ydet, eller rettere ikke ydet. De lovede os noget som vi ikke har fået, specielt maden har været helt elendig. Så vi har overlevet på kiks og chokolade. Det havde vi heldigvis fået at vide fra andre rejsende, så vi var forberedte på det. Lidt ærgeligt, at de ikke kan finde ud af at lave lidt struktur på så fantastisk en naturoplevelse. Det vil spare dem for mange klager. Det er ikke kun vores bureau, men alle steder hernede, der modtager utallige klager. Vores tur har heldigvis været helt fantastisk trods den lidt underlige start og total dårlig mad. Vi tager vores rygsæk med ned på Minuteman Revolutionary Pizza, som er en amerikanskejet resturant, hvor vi kan spise og fordrive tiden indtil toget afgår kl 22.40. Dejligt med sådan et sted, når toget kører så sent. Kl 22.30 kommer Expresos del Sur, som er toget til Villazon, som ligger ved grænsen til Argentina. Vi er fremme i morgen kl 7. hvis tidsplanen holder.