Rurrenabaque
Sidste dag i La Paz i denne omgang. I dag tager vi til Rurrenabaque, som ligger i den vestlige bolivianske Amazonas. Vi henter vores returbillet hos Discovery Tours. Tjekker ud fra hotellet kl 13 og tager en taxi til militærlufthavnen i El Alto bydelen. Taxituren koster 45Bs. Vi bliver sat af inde på militærområdet, hvilket virker helt forkert, men det skulle være her flyet afgår fra. Som så meget andet hernede, så er flyet forsinket. Vi flyver først en time senere end planlagt. Flyet er gammelt og vi får udleveret ørepropper, til at tage støjen. En times flyvetur og vi lander på en græsmark midt i junglen. Her er varmt og fugtigt og noget helt andet en Andesregionen. Vi bliver hentet i lufthavnen og får vores hotelværelse på Hotel Los Tucanes de Rurre. Det virker til at være et fint hotel. Byen er en rigtig jungleby med lergader og knallerter overalt. Vi skal lige vænne os til varmen og insekterne.
Rurrenabaque
Vi skal i dag flyve til La Paz, men først kl 17, så vi har hele dagen i Rurrenabaque. Vi har hørt om et lille vandfald lidt uden for byen, hvor vi kan bade og eftersom der er steghedt her, så bestemmer vi os for at gå derud. Vi følger en sti, som ender i floden. Det betyder også at vi aldrig finder vandfaldet. I stedet vi l vi gå op til et udsigtspunkt, men efter at have gået i 15 min står der en bidsk hund på stien. Vi vender om i høj fart, så heller ikke udsigtspunktet kommer vi hen til. Der er nok også for varmt at gå derop. Temp på omkring 35 grader. Vi finder en swimmingpool, byens eneste, som åbner kl 11. Men da vi kommer har de lige lidt problemer, så kl 12. Alt hernede skal regnes udfra Tiempo Bolivia, hvilket betyder Bolivia tid. Det kan godt være lidt svært for os punktlige danskere. Vi spiser tidlig frokost og kan så endelig komme i poolen. Tiltrængt nedkøling. Efter et par timer henter vi vores baggage, som skal tjekkes ind på TAMs kontor i byen kl 15 og ikke i lufthavnen. Derefter skal vi hen pa Indians Travel, som har sagt, at de kører os i lufthavnen. Vi tjekker baggagen ind og går hen til Indians Travel, men de forstår slet ikke hvad vi siger i dag. Så vi går tilbage til TAM og køber en billet til deres busservice. Vi har rigtig meget tøj på og vandrestøvler, da vi kun må have 15 kg i flyet i rygsækken. Ret varmt. Vi venter i lang tid og kl 16.30 kommer der endelig en bus. Den kører os i lufthavnen og vi venter så der i yderligere en time. Kl 17.45 kan vi endelig flyve. Flyet letter fra græsbanen, hvilket er en speciel følelse. Der er lidt overskyet, men da vi nærmer os La Paz kan vi se sneklædte bjerge komme op over skyerne. Et flot syn. Vi lander i La Paz, som er verdens højeste beliggende lufthavn i 4000 meters højde. Det er ikke Cusco som er verdens højeste, som vi tidligere har skrevet. Den mærkeligste landing nogensinde. Flyet vender næsen direkte mod landingsbanen med meget høj fart. Ligefør vi rammer jorden retter den op. Lige spændende nok. Så udligner piloten trykket på en gang, hvilket giver et ekstremt pres i hovedet og ører. Vi er fløjet fra O m.o.h. til 4000 hvilket giver høj trykforskel. Ubehageligt. Vores vandflaske er helt udspilet, næsten ved at eksplodere. Tager taxi til Hotel Sagarnaga, hvor vi har boet før. Pakker vores beskidte tøj ud, så vi kan få vasket i morgen og går i seng.