dag skal vi på tre dages Pampastur (Savanne) med Indians Tours. Vi skal møde ved bureauet kl 8.30 og venter kun 45 minutter. Jeepen skal lige skrues lidt på og den skal pakkes. Det kan godt tage lang tid for tre personer. Vi skal køre i tre timer til byen Santa Rosa. Vi er 7 i gruppen, 1 guide og en tolk, som nogle engelske turister har betalt for. Det kan vi jo kun være tilfredse med. Efter at have kørt i ti minutter går jeepen i stå og den lugter total brændt. Det er ikke et godt tegn. Alle ud af bilen for at skubbe. Vi står i 30 grader og bagende sol, men han får heldigvis gang i den igen efter 10 minutter. Vejen er total dårlig, men ganske almindelig Bolivia standard. Grus og ler med kæmpe huller, som vi køre med en fart mellem 50 og 80 km.t. Det bumper lidt. En time senere igen motorproblemer. Vi stopper igen og chaufføren hælder vand ud over motoren. Da vi skal til at køre igen falder en af de engelske fyre om på lervejen. Han har fået et voldsomt epileptisk anfald. Hans søster og svoger er der og virker til at have styr på det, men vi er alle ret chokerede. Vi kører videre, da han er kommet til sig selv igen. Vi spiser frokost på en lille og meget lokal restaurant, hvis man kan kalde den det. Der er ler og støv overalt og høns mellem benene. Kødet er så sejt som tyggegummi. Stefan får sig tygget igennem det meste, men jeg springer lige over. De sidste tre timer sejler vi i en træbåd til campen. Vi ser mange dyr. Pink Floddelfiner, fugle, Caymaner og Alligatorer. Lidt før aften ankommer vi til campen, som ligger helt ned til floden. Vi skal sove alle 7 i en lille hytte, toilet og bad ligger lidt væk fra hytten. Vandet hentes op fra floden og er ret brunt og grumset. Ligesom vi kommer ind i hytten og finder en seng falder den engelske fyr om igen i endnu et voldsomt anfald. De to han rejser med, fortæller, at han normalt kun får anfald en gang hver halve år, men de har aldrig set to på en dag. De er bekymrede og vi syntes alle at vi er lidt langt væk fra civilisationen ligenu. Han falder i søvn efter anfaldet og vi andre går op til en lille træhytte med en solnedgangsterrasse. Smuk solnedgang over Pampassen. Efter aftensmaden skal vi på natsejlads, for at se efter dyr. Vi ser både caymaner, alligatorer og en capivarfamilie på bredden af floden. Hyggeligt at sejle i total mørke med en stjerneklar himmel og dyrelyde overalt. Da vi går i seng er der stadig meget varmt.

Vi har sovet ret dårligt det meste af natten. Der har været varmt og midt nat begyndte et skybrud, som varede resten af natten. Vi har aldrig oplevet så meget vand komme ned fra himlen og så fortsætte i så mange timer. Vi var helt bekymrede for oversvømmelse. Efter morgenmaden er regnen aftagend, så vi påbegynder dagens første tur. Vi skal på anakondajagt. Vi sejler først et langt stykke på floden. Her ser vi Alligatorer, caymaner, delfiner og forskellige fugle. Båden stopper og vi skal nu vandre gennem sump og mudder, som er et yndet opholdssted for både Anakondaer og Cobraslanger. Vi har gummistøvler på men vand og mudder står op over støvlekanten. To af guiderne speeder afsted, så det er helt stressende, men vores tolk bliver tilbage ved den største procent af gruppen, så vi ikke går alene. En fransk fyr ser noget, der ligner en slange. Og rigtig nok. I sumpen ligger en cobraslange, som er en ret farlig giftslange. Efter at have betragtet og fotograferet cobraen fortsætter vi gennem sumpen. Vi kommer til et område, hvor vi får besked på at vente, mens guiderne leder videre efter Anakondaen.Ti minutter venter vi, og så bliver vi kaldt hen, hvor de står med en Anakonda på godt to meter. Den virker meget rolig og vi får mulighed får at holde den. Dens krop er en stor og kraftig muskel, så vi er slet ikke i tvivl om, at det er en kvælerslange. Det er en stor oplevelse endelig at stå med en Anakonda. På vejen tilbage til båden ser en anden fransk fyr noget, som han syntes kunne være en slange. Guiden trakker endnu en Anakonda op af sumpen. Denne her lidt større. Godt nok er det ikke de store på 15 meter vi ser, men vi er godt tilfredse med fangsten. Efter frokost sejler vi ud for at fange piratfisk. Stefan fanger en ret hurtigt, som den eneste på båden, udover vores guider. Stefan får den serveret til aften. Efter middagen får vi en festlig lagkage og de tre guider synger og spiller lokal musik. Hyggeligt. Kl 21 slukker generatoren og der bliver bælgmørkt, hvilket også betyder sengetid.

Ingen regn i nat, kun varmt som aldrig før, men vi har sovet godt. Vi skal hjem i dag, men inden hjemturen skal vi ud på floden, hvor vi har mulighed for at svømme med floddelfiner. Vi nøjes med at kigge på, da tanken om piratfisk og Alligatorer i en flod med mudderet vand ikke styrker motivationen. Vi nyder naturen og delfinerne fra båden. Vi spiser tidlig frokost og sejler tilbage til Santa Rosa, hvor vi bliver hentet i jeep. Det er stegende hedt i dag, så det er en meget varm bådtur og 3 timers jeeptur. Det har været en god oplevelse at være på Pampastur. Vi har set mange dyr og ikke mindst to Anakondaer, som vi jo har søgt efter tidligere uden held. Så stor sejr denne gang. Desværre også rigtig mange aggressive myg, så vi har en del stik. Selvom vi er i Amazonas har vi fået at vide, at risikoen for malaria er lille i dette område, så det vælger vi at tro på. Tilbage i Rurrenabaque får vi et værelse på samme hotel, som første nat. Vi er møgbeskidte og glæder os til et ordentlig bad. Men...... vi har kun koldt vand. De slukker for strømmen til aften og det bevirker at vandet ikke er varmt mere. Så fornøjelsen bliver ikke helt så stor som ventet, men vi bliver rene og får vasket hår.