Vi skal i dag starte vores tre dages tur til La Selva, som er Amazonasjunglen. Vi skal være ved Indians Travel kl 8.30. Vi venter længe og ved som som altid ikke helt hvad der foregår. Men så kommer en lokal mand, som præsenterer sig som Julio, vores guide. Der er også en kok, Jesus, så med Jesus på turen, så kan det da ikke gå helt galt. Vi er kun tre i gruppen. Stefan og mig og Eva, en tysk pige, som også var med på Pampastur. Fire andre fra Pampasturen skal på endagstur til junglen i dag, så dem siger vi farvel til og går ned til floden, hvor vores båd venter. Vi sidder i båden i 5 minutter og så kommer de fire, som vi lige har sagt farvel til. De skal sejle med samme båd som os. Igen, ingen ved hvad der skal ske, men vi griner lidt af det. Vi sejler nedaf floden, som er en biflod til Amazonasfloden. Den er meget bred og naturen er smuk. Solen bager i dag, så vi har det ret varmt. Efter et par timers sejlads kommer vi til en lille camp ved floden. Båden kan ikke sejle helt ind, så vi går gennem vandet for at komme i land. Guiden tilbyder at bære mig, men han er ret lille, så jeg skåner ham lige for den fornøjelse. Her er en hytte med et primitivt køkken og en åben sovehytte. Sengene er lavet af bark fra junglens træer og taget er lavet af palmeblade. Alt er lavet af den omgivende naturs materiale. Vores guide er indfødt og taler kun spansk, så det er noget af en udfordring. Her er ingen strøm og vi skal bade i en lille bæk, som løber ud i floden. Vi kigger os lidt omkring. Ser en masse røde papagøjer og en Spider Monkey leger i et træ lige over hytten. Efter frokost har vi en times siesta og så skal vi på tre timers jungletur. Vi er lidt spændte på, hvor meget vi forstår, når det hele er på spansk. Julio fortæller om alle mulige forskellige medicinplanter, som kan kurere alt fra forstørret prostata (ved at vikle et blad om de nedre dele) til rynker. Trods manglende spanske gloser forstår vi det meste at det, han fortæller. Pludselig skal vi være stille. Julio lister fremad. Hvisker, at han kan høre et stort dyr, men han siger ikke mere, så vi bliver både bange og nysgerrige. Vi lister frem uden at sige et ord og pludselig dukker en kæmpe flok vildsvin op mellem træerne. Det er kun 10 meter fra os og der er en flok på ca 40. Julio siger nogle lyde, som lyder ligesom vildsvinene, så han tilkalder dem. Da de hører os, skriger de op og farer afsted. Vi følger efter dem i et stykke tid og skal bare gå efter lugten. De lugter ret stærkt. Julio fortæller, at vi er heldige, da det ofte er svært at se dyr i junglen, da de er meget menneskesky. Vi fortsætter gennem junglen gennem meget tæt bevoksning. Julio fortæller, at han navigerer efter solen, så vi regner med ham, da vi har mistet orienteringen fuldstændig. Tilbage i campen bader vi i bækken, spiser popcorn og slapper af. Nyder stilheden. Kan kun høre dyrene og floden. Det her er livet. Efter aftensmaden skal vi på nattevandring med lygter, for at finde dyr, som jo jager om natten. Vi går længere og længere ind i junglen og vi bliver mindre og mindre begejstrede for det. Mange gange står vi helt stille med slukkede lygter i meget lang tid, hvor han forsøger at tiltrække dyr. Mørkelegen syntes vi ikke så godt om. Vi møder heldigvis kun en stor fugl og en masse ildfluer. Vi er tilbage i den bælgmørke camp kl 21, hvor vi går i seng. En skøn dag, altså hvis vi regner den sidste times nattetur fra. Den kunne vi godt være foruden.

Vi vågner kl 7. Har sovet fint under vores myggenet. Efter morgenmaden skal vi på junglevandring. Vi går op til et udsigtspunkt. Her forsvinder Julio i 10 min og vender tilbage med lianer og pinde. Så laver han en bænk, hvor vi kan sidde og nyde udsigten. Senere på turen, viser han hvordan man laver en fælde, så de indfødte kan jage om natten uden brug af lygter. Efter frokost er der siesta. Eva, den tyske pige, skal hjem, da hun kun har en overnatning. Vi ligger os på sengen og vågner igen kl 15. Campen er helt tom. Vi kigger lidt rundt men her er ingen. Det virker lidt underligt, for ingen har fortalt os, at de skulle noget. Tilsidst kommer Julio, nu er vi mere rolige. De har ventet på båden til Eva. Vi er nu kun Stefan og mig, Jesus og Julio. Vi går en lang tur i junglen igen i eftermiddag. Der er umenneskeligt hedt og vi er nødt til at have lange bukser og lange ærmer på, når vi går rundt i junglen pga meget kryb og myg. Julio høre igen vildsvinelyde og den vilde jagt går ind. Han siger lyde, som vildsvinene svarer på og vi kommer tættere og tættere på dem. Vi betragter længe vildsvinene og skal så have fundet stien igen. Vi fortsætter gennem junglen. Han viser os et termitbo. De indfødte spiser termitter for maveonde og Julio demonstrerer. Han siger de smager som mint, men vi kan godt undvære mintsmagen. Vi tror på ham, så vi behøver ikke teste. Der er kun få dyr vi kan se i junglen, men naturen er også så speciel. Vi ser forskellige træer. Et gummintræ, verdens største træsort, kvælertræer, som vokser omkring andre træer strangulerer dem. Vi ser også et træ, hvor rødderne sidder udfra stammen. Rødderne går i mange retninger og er ligeså tykke som alm træstammer. De kan blive op til 100 meter lange og bruges til at samle vand til hovedstammen. Mange af træerne i junglen har udvendige rødder på en eller anden måde. Tilbage i campen bader vi igen i det lille vandløb, koldt men dejligt forfriskende og tiltrængt. Spille Skip-bo inden det bliver mørkt. Aftensmaden er, som alle andre måltider, en kamp om at nå at spise inden der er strøet fluekrymmel ud over det hele. Der er fluer i kødet, i spaghettien, ris, grøntsager. Vi har lavet en lille teori om, at Jesus har fluekrymmel på glas, som han forkæler os med ved hvert måltid. Til aften slåsser vi også med en cikade, som flyver direkte ind i os igen og igen. Da vi har siddet og snakket lidt med Julio og Jesus på spansk, vil vi i seng. De griner af os og kalder os dovne og skøre turister. Klokken er nemlig kun 19, så de syntes vist det er lidt tidligt. Tidspunktet kommer også lidt bag på os, men vi går nu i seng alligevel, under nettet er vi nemlig fri for vildtflyvende insekter. Endnu en spændende og lærerig dag i junglen. Julio er utrolig viden og ved alt om livet herude. Han er desværre bare rigtig forkølet og på det punkt opfører han sig også som en rigtig indfødt. Han laver finger, næsepudsetricket hele tiden og putter så fingrene direkte tilbage i maden bagefter. Min appetit ryger med det samme og jeg kan kun tænke på hans snot. Stefan er bedre til at abstrahere fra det. Værre endnu er, at han pudser næse i sit tøj og han går i det samme tøj hver dag. Han lugter desværre lidt dårligt nu, som bruger han Eau de Labrador. Heldigvis er han sød, venlig og ekstrem høflig, hvilket giver ham rigtig mange pluspoint.

Vi vågner ved 7 tiden. Solen skinner igen i dag fra en skyfri himmel og der er allerede varmt. Morgenmad med nylavede pandekager og frugt, kun med ganske lidt fluekrymmel. Jesus er ikke den bedste kok, så vi er vældig imponerede over pandekagerne. Efter morgenmaden skal vi ud og finde Chontanødder, som vi skal lave smykker af. Vi går 100 m ind i junglen, hvor vi finder et træ, med masser af nødder under. Chontanødder falder ned fra træet men kan først forplante sig igen, når en myresluger har sunket nødden og fordøjet den. Når den har skidt nødden ud igen bliver der et nyt træ. På den måde spredes træerne rundt om i junglen. De ufordøjede nødder tager vi med os, for de bruges af de indfødte til at lave smykker og det skal vi prøve i dag. Tilbage i campen finder Julio sav, kniv og sandpapir. Han save nødden over på en bestemt måde, så den kan passe til en fingerring. Den skrabes indeni og udenpå med en kniv og slibes dernæst med tre gange sandpapir. Tilsidst gnides ringen på en gummistøvle og i sand fra jorden. Den finpudses i bukserne og der nu skinnende blank. Det er slet ikke til at forestille sig, at ringen kommer fra den nød, som ikke var noget specielt. Imens vi laver smykker kommer en Spider Monkey på besøg og leger på taget af køkkenet og i træerne. Resten af formiddagen slapper vi af og nyder at temperaturen er ved at snige sig op på de 40 grader. Efter frokost pakker vi sammen og sejler mod Rurrenabaque. Vi sejler meget langsomt. På vejen gør vi stop ved en thermalkilde, hvor der kommer helsende vand ud. Det lugter rigtig grimt, men skulle kurere være godt, hvis man har ondt i leddene. Man skal bare vaske sig i det vand, så skulle det blive bedre. Lidt senere stopper vi ved en flagermusgrotte, som vi kravler ind i. Her er 100vis af flagermus. Da vi sejler videre tænker vi, at nu er vi på vej tilbage, men så ligger vi til ved bredden igen. Julio siger: Amigo Turistico, hvilket vi ikke helt forstår. Vi går op til en hytte, sidder der lidt og går tilbage til båden. Pludselig går det op for os, at Amigo Turistico er nogle andre turister, som vi skal have med hjem. Så dem venter vi på. Vi spørger hvornår de kommer og får svaret: 16-17 og vi ankom kl 14.15. Så der er lang ventetid i en lille båd med et lille tag, som giver skygge, når båden vender rigtig. Stefan finder en pind, som han bruger til at holde båden i skyggen. Der er nemlig også lige det problem, at de ikke har haft nok vand med, så vi har kun fået et lille glas vand til morgen og ikke noget siden. Så vi er ved at være lidt pyldrede i 40 grader og ingen væske. Kl 16.30 kommer en anden båd forbi. De vinker og peger den modsatte retning. Det viser sig så at vi venter det forkerte sted. Kun fem minutter derfra finder vi to turister og en guide og så går turen endelig hjem. Tilbage på bureauet kaster vi os alle fire over en vandautomat. Dem har vi ellers holdt os fra pga bakterier, men den regel gælder ikke mere. Vi siger farvel til Julio og Jesus, går direkte på pizzeria, hvor vi får pizza og deler 1,5 liter cola. Tørsten vil ingen ende tage. Vi går til vores nye hotel, Hotel Oriental, som er lidt dyrere, men mere hyggeligt. Vi bliver her hele aftenen, nyder et varmt og langt bad og en ordentlig seng. Jungleturen har været helt fantastisk og speciel. . God guide, dårlig mad men en super rar kok og bedst af alt en lille gruppe og slet ikke andre turister. Vi har set flere dyr end ventet og specielle planter og træer. Samtidig spændende og lærerigt. Eneste minus er at den meget brugte fluekrymmel vist har samme effekt som overdreven brug af svesker, så det må vi hellere holde os fra i et stykke tid.