La Paz

2006-11-04

Vi går en tur gennem La Paz. Vi følger hovedgaden syd, som er forretninger og hoteller. Vi ender i den pænere del af La Paz, Ambassadekvarteret. Finder et stort vestligt supermarked, hvor vi køber ind til sandwich, som vi spiser i en hyggelig lille park. Nej, den er vist mere lille end den er hyggelig, men det er lidt væk fra gaden. Vi kommer forbi bureauet Gravity Assisted Mountainbiking, som er et anbefalet Amerikansk bureau, som arrangerer mountainbiketure ned af The World s Most Dangereous Road. Vi hører om turen, går lidt rundt og tænker i 5 minutter om det virkelig er det vi har lyst til og går så tilbage og bestiller turen. Det er ret dyrt, $75 pr person, men vi bliver enige om ikke at spare, når vi skal på sådan en type tur. Bruger et par timer på nettet, hvor vi endelig får opdateret hjemmesiden. Det er meget billigt at være på nettet. 2Bs i timern, som er 1,5 kr. Spiser aftensmad på den hyggeligste antik dekoreret restaurant, Angelo Colonial.

La Paz Boder i La Paz

WMDR      

La Paz

2006-11-06

Vi har været rundt ved forskellige bureauer for at høre om muligheden for trek ud fra La Paz. Priserne varierer og kvaliteten er svær at vurdere. Vi vil gerne trekke 4 dage i Cordillera eller en tur i junglen. I morgen tager vi en beslutning. Ellers store shoppingdag, så vi er nødt til at sende noget hjem en af dagene. Vi har også set heksemarkedet, hvor de bla sælger lamafostre og alle mulige urter. Ikke så stort, som vi havde forestillet os, men meget specielt og rigtig dårlig lugt. Vi er ret ømme i kroppen i dag, så vi nyder en aften under dynen med TV.

Heksemarked La Paz Lamafostre på heksemarked La Paz

La Paz

2006-11-07

I dag skal vi have styr på forskellige ting. Stefan skal klippes, vi skal ordne billeder, vi skal sende en pakke hjem, vi skal bestille tur. Vi starter ved Discovery Tours, hvor vi har talt med en tiltalende, engelsktalende fyr, som virker til at have styr på tingene. Kl er 10.15 men butikken er ikke lige åbnet endnu. Fortsætter til en frisør, som vi har set for et par dage siden. Vi kan genkende mange af hårprodukterne, hvilket gør, at vi vurderer den til at være ok. Fin klipning, som koster 90bs, 72kr. Dyrt hernede men billigt for os. Finder internetcafe, hvor alt går galt. Computeren går i sort, vil ikke brænde cd og vi starter forfra flere gange. Bruger ret lang tid på det og tålmodigheden er ved at slippe op. Desværre er det her noget af det bedste internet vi kan få og ret dyrt ift andre steder. Vi fortsætter på posthuset, hvor en dame laver en fin pakke af en blå sæk, som hun nøjsomt syer sammen med nål og snor. Vi giver 240bs, 192 kr, for at sende 6 kg hjem. Det tager en måned, siger de, men vi vil se pakken i dk, før vi helt tror dem. Vi forsøger igen med Discovery Tours, hvor der nu er nogen hjemme. Vi har besluttet os for en jungletur, da der har været ret dårligt vejr i bjergene. Snestorm der hvor vi cyklede i søndags. Vi vil til Rurrenebaque, som ligger i lavlandet, på grænsen mellem Pampas, som er savanne og Madidi, som er jungle. Vi kan komme afsted i morgen med TAM, som er Bolivias militærfly. Vi giver kun 560 kr for en returbillet. Egentlig var der ingen plads på flyet, men de solgte os to billetter, som var reserveret af nogen andre. Lidt surt for dem, at de ikke har hentet deres billetter endnu. Det er meget normalt hernede at de overbooket fly og sælger billetterne flere gange. Vi giver $75 for tre dage i junglen og $75 for tre dage Pampas. Ret billigt. Det er et bureau hvor der er 100% styr på det hele. Vi spiser aftensmad på Dumbo, som er en luksus fastfood restaurant med lys på border, servering og flygel musik. Vi betaler hotel inden vi går i seng. Har fået lov til at blive på værelset indtil kl 13 i morgen, da vi først skal flyve kl 15.30. Indtil videre er vi rigtig begejstrede for Bolivia. Alle er flinke og hjælpsomme og vi har ingen betænkeligheder ved at gå ude om aftenen. Samtidig er det rigtig billigt og vi har svært ved at bruge hele vores dagsbudget på 200kr pr person. Så skal vi virkelig gå til den.

Rurrenabaque      

La Paz

2006-11-16

Vores mission i dag er at få lagt billeder ind og opdateret hjemmesiden. Og i et land som Bolivia, kan det være omstændigt, for ikke alt fungerer. Vi finder en internetcafe v. Universitetet, hvor vi får vores billeder brændt til cd. Men her er så manger, at vi ikke kan få en computer, så vi kan komme på nettet. De har nemlig kun en computer med brænder og den må vi ikke gå på nettet på. Kl 19 og 4 internetcafeer senere, har vi ordnet alt. Cd brænder skal vi lede længe efter og får computeren for mange beskeder, så går den i sort og vi kan starte forfra. Tålmodighed er en dyd. På 3. internetsted, efter at jeg har skrevet en uges dagbog, som er gemt på deres computer, falder tasteturet på gulvet, fordi bordet falder sammen og computeren går i sort. Damen på cafeen går helt i selvsving og er ved at give sig til at vræle og sparker til en stol. Nu har vi jo ødelagt hendes computer. Vi prøver at bytte to tastaturer, men det må vi endelig ikke, uha nej. Det er helt fordærdeligt. Vi får det hele til at virke igen og skynder os at gemme teksten på en mail. Damen falder lidt til ro igen. Måske vi også kom til at grine lidt, hvilket jo heller ikke her pænt. Men det var bare lidt komisk. Ellers ikke udrettet noget i dag.

La Paz

2006-11-17

Vi starter dagen med at gå på Merdado Negro, som er byen sorte marked. Her sælges alt fra Cd ere, elektronik, lynlåse, skruer, tøj, mad og meget mere. Ja, der er vist ikke noget man ikke kan få her. Vi forventer lidt et marked, som vi kender fra andre steder, men dette er et kæmpe område, hvor alle fortover er dækket til i boder. Gaderne er delt ind i områder hvor et område sælger kuglepenne, næste gade sælger garn osv. Det er første gang vi oplever bare en lille smule struktur i Bolivias kaos. Det bedste er at I Bolivia kan vi kigge på alle deres varer uden at blive overfaldet af en anmasende sælger, så det er lige et marked for os. Kl 13 går vi tilbage til hotellet med 5 nye par Adidas og Nike sko og en t shirt og så har vi kun brugt 600 Bs, som er knap 500 kr. Og det ene par sko kostede halvdelen af pengene. Alt er bare totalt billigt. Til frokost snakker vi lidt frem og tilbage om, hvad vi vil efter vi har været i Uyuni og Salar de Uyuni. Mange muligheder overvejes og vi kommer tilsidst frem til en løsning, som er lidt anderledes end vi på forhånd har regnet med. Vi tager via Argentina til Brasilien og undgår på den måde flere dages rejse i Bolivia, hvor de fleste veje er grusveje. Vi får bestilt en 4 dages Salar de Uyuni tur og også en 1 dags tur til i morgen, hvor vi vil til Chakaltay og Valle de la Luna. Søndag tager vi til Uyuni og tager vores 4 dages tur på tirsdag. Planen er så at tage til Argentina på fredag. Det betyder at vi dropper Sucre i Bolivia og Pantanal i Brasilien. Vi har bestilt begge ture, tog og bus hos vores rigtig hjælpsomme ven på Discovery Tours i Calle Sagarnaga. I dag kommer vi forbi en butik, der hedder Chokolandia. Her finder vi lækker Haribo slik til en formue. Vi forsyner os med både vingummi og lakrids, som vi på forhånd ved, smager godt.

Gadesælger i La Paz Gadesælger i La Paz

La Paz

2006-11-18

I dag skal vi på heldagstur til Valle de la Luna og Chakaltay. Vi bliver hentet i lobbyen kl 8. Bliver vist hen til vores bus, som så viser sig at være et andet selskab. Vi venter igen og bliver så hentet af samme dame, som siger, at vi alligevel skal med den bus. Vi forstår ikke helt, men følger bare med. Får forsædet, så vi har første parket til udsigten. Vi kører først til Valle de la Luna, som er et område i det sydlige La Paz, som for mange år siden var en sø. Nu er der kun mudderbjerge tilbage, som er formet som et fantastisk månelandskab. Naturen her ændrer sig hele tiden, da regnen skyller mudderet væk. Fra Prado, hvor vi bor, til Valle de la Luna kører vi gennem Zona Sur, som er La Paz s rigmandskvarter. Her ligger private bebølsesområder og millionvillaer. Her ligger også verdens højeste beliggende golfbane. Fuldstændig i kontrast til det La Paz vi bor og og endnu længere væk fra El Alto, som er slumområddet. Valle de la Luna er helt specielt. Ligesom at vandre rundt i et månelandskab, selvom vi aldrig har været på månen. Høje klippeformationer og dybe kløfter. Bagefter kører vi tilbage gennem La Paz og op til El Alto. I denne del af byen, er der ingen politi og alt er meget fattigt. Lerhuse og grusveje. I mange lygtepæle hænger tøjdukker i menneskestørrelse i en snor om halsen. Dette symboliserer, hvad der sker med dem der laver noget kriminelt. Ret barskt. Vi kører videre af en lille grusvej op i bjergene. Vi ender i 5300 meters højde på bjerget Chakaltay. Her ligger verdens højeste beliggende skiløjpe, som dog kun er åbnet, når der er meget sne. På denne årstid er der kun ganske lidt sne på bjerget. Vi vandrer yderligere 100 meter op, og ender i 5400 moh, hvilket er det højeste vi nogensinde har været oppe. Luften er ekstrem tynd og det tager os lang tid at nå toppen. Men på toppen har vi den skønneste udsigt over Andesbjergene, Cordillera Real og The Yungas. Indimellem kan vi se Potosis sneklædte tinde, som ligger i 6088 moh. Langt væk ligger Titicaca søen. Vejret er fint, lidt skyer, men blå himmel og sol. Bjerget er helt specielt. Ikke faste klipper, men mange lag, som ligger ovenpå hinanden. Vi er tilbage i La Paz kl 15. Får lidt sen frokost og går på hotellet. Stefan er lidt sløj, så vi bliver her resten af aftenen. Nok bare højden.

Valley de la Luna El Alto Chakaltaya Bjerg ved Chakaltaya Bolivianer der fik et lift til Chakaltaya

La Paz

2006-11-19

Vi skal videre i dag og væk fra La Paz efter mange dage her. VI skal herfra med en bus kl 14.30, så vi har lidt tid i formiddag. Vi går til Plaza San Pedro, hvor San Pedro Fængslet ligger. Det er et helt specielt fængsel, da de indsatte selv har nøgler til deres celler, deres familie må bo hos dem og de betaler selv alt imens de afsoner. Indenfor murene er der normale veje og det er et yndet udflugtsmål for folk i La Paz. Udefra ligner det et ganske alm fængsel med vagter og høje mure med pigtråd. Men indenfor er der ingen vagter. Vi må nøjes med at kigge udefra, da de ikke lukker turister ind mere. Vi går videre til La Paz s hoved Plaza, hvor Katedralen og presidentpaladset ligger. Ikke noget stort men ret hyggeligt. Vi finder også La Paz s eneste gågade, hvor alt er lukket pga søndag. Det passer vist Stefan fint. Vi slutter af på Burger King. I dag har vi også ringet hjem. Dejligt at snakke med dem derhjemme. Det koster kun 0,70 Bs i min, hvilket er 50 øre, så det er tåbeligt, at vi ikke har gjort det noget før. Kl 13 tager vi en taxi til busterminalen. Da jeg lukker døren, hører vi et klir og den ene rude ved bagsædet smadres. Ups. Han siger heldigvis ikke noget til det. Sådan noget skrammel. La Paz s busterminal ser helt ny ud. Vi finder hurtigt vores selskab og tjekker baggage ind, Trans Copacabana. Andre som kommer ind overfaldes af folk fra forskellige selskaber, specielt de lokale. En mærkelig måde at skaffe kunder på. De kommer næsten op at slås om kunderne. Pinligt for dem. Vi betaler 14 bs i busstationsafgift. Derefter skal vi betale 4 Bs for brug af busstationen. De har mange små latterlige afgifter, så de lige kan tjene lidt ekstra penge. Vi skal køre i bus i tre timer til Oruru, hvorfra vi skal videre med tog til Uyuni. Efter at have kørt en time holder vi ind til siden og bussen skal lige have to nye dæk. Op på en dunkraft mens vi alle sidder inde i bussen og kigger på klokken. Vi skal jo nå et tog. Endelig videre men kun i 20 min. Nu stoppes vi i narkokontrol. De laver stikprøver på baggagen, men vi slipper. To lyshårede skandinavere er ikke hovedmistænkte når det drejer sig om narko. Kl 18.15 er vi i Oruru, efter 3 en halv time på dårlig asfalt. Vi har fået anbefalet at køre de sidste 7 timer e i tog, da vejene er så dårlige. Det koster kun 40 kr. Toget bumler afsted på de dårligste og ældste skinner. Vejen må virkelig være dårlig, hvis det er værre end toget. Aftensmaden er to boller med Dolce de Leche, som er Sydamerikas svar på nutella, bare det her er karamelcreme. Vi ankommer til Uyuni kl 2.30 natten til mandag. Vi bliver hentet på stationen og fulgt til et hotel. Dejligt at komme i seng, da det er begrænset hvad vi har sovet i toget. VI skal bo på hotel Palace, navnet lyder absolut finere end hotellet er.

Skopudser i La Paz Plaza

Uyuni