Salta

Vi starter med at gå til busstationen for at undersøge billetter videre fra Salta til Puerto Iguazu. Vi køber billetter til på torsdag. Koster 180 pesos for den bedste klasse i bussen, 350 kr. Turen tager 27 timer. Vi går lidt rundt i byen, finder et turistbureau og får et kort. Leder efter nyt hotel og finder en hyggelig posada, ikke langt fra centrum. Reserverer et værelse til i morgen. Spiser frokost på byens plaza og tager derefter en middagslur. Sidst på eftermiddagen går vi til Zona de la Balcarce, som er et område af byen med små forretninger og gadeboder. De sælger lokalt håndværk og kunst. De har rigtig meget flot og vi finder så meget vi bare må eje. Vi køber kunst til væggen og andre fine ting, så nu er vi nødt til at sende noget hjem igen. Så håber vi bare, at det ikke koster en formue. Vi sætter os på en fortovscafe, solen skinner og her er skønt. Til aften spiser vi den lækreste argentinske bøf, så mør at det er en ren fornøjelse. Og så koster det ingen penge selvom det er en rigtig fin restaurant vi har fundet. Koster omkring 30 kr. pr. perrson. Salta er en rigtig hyggelig kolonotidsby med flotte bygninger og en god stemning. Meget vestligt og slet ikke så hektisk, som vi har oplevet andre steder vi har været. Folk er utrolig høflige og venlige, så her er skønt at være.

Park i Salta

Salta

Vi starter morgenen med hotelskifte. Flytter til Posada del Marques, kun 15 min gang, men hårdt pga alt for mange kilo i rygsækken. Vi går på posthuset og finder priser. Det er heldigvis ikke så dyrt, så vi kan sagtens købe mere. Går dernæst ind på rejsebureauet Saltur, hvor vi bestiller en ridetur i bjergene i morgen. Vi skal også have brændt billeder til cd, da vi efterhånden har mange. Selvom vi er i et civiliseret land, så er det stadig svært at finde en cd brænder. Går rundt i et par timer og finder endelig et sted. Stefan bruger 3 timer ved computeren, da den går død to ganger, hvor han skal starte forfra. Imens går jeg på shopping i et par timer. Igen i aften nyder vi det møreste oksekød til ingen penge.

Kirken i Salta om aftenen

Salta

Vi skal i dag ud og ride i området omkring Salta. Bliver hentet af en taxi og kørt til San Lorenzo, som er en rigtig rigmandsby 5 km fra Salta. Vi hilser på vores Gaucho, en ung mand på 19 år, klædt som en rigtig gaucho. Stefan skal ride på Gringo og jeg får Picasso. To ret store heste. Vi rider først gennem San Lorenzo, hvor den ene millionvilla efter den anden ligger. Alle med kæmpe have og swimmingpool. Her bor mange tyske familier og byggestilen er meget vestlig præget blandet med Argentinsk. Vi fortsætter genne udtørrede floder, små vandløb og skov. Ved middagstid tænder vi en grill og vores guide griller det lækreste oksekød, chorizo og grøntsager. Hyggelig frokost i bjergene. Tilbage til San Lorenzo bliver jeg bidt af et stort insekt. Det svier og hæver op. Rideturen tilbage foregår i trav og galop. Og de heste vi har kan galopere ret hurtigt. Selv gennem villakvartererne tager vi den i galop. Vi er tilbage kl 17 efter 7 timer til hest. Vi kan næsten ikke gå. Kanon hyggelig dag.

gaucho vi var på tur med BBQ på rideturen Os på ridetur uden for salta

Salta

Vores sidste hele dag i Salta skal bruges til lidt julegaveindkøb og så på posthuset for at sende pakke hjem. Kl 18 har vi pakket alle de ting vi vil sende hjem. Vi slæber de mange kilo på posthuset. Går hen til skranken, hvor en gnaven mand siger en masse uforståeligt. En ting fanger vi dog og det er ordet Manana. Nej, Manana no possible. Men han ryster bare på hovedet og siger igen manana. Nu er der krise, for i morgen kl 5.20 kører vores bus til Puerto Iguazu, så vi kan ikke komme tilbage i morgen. Vi går tilbage til hotellet med vores 15 kilo. Ligger lidt på sengen og forsøger at finde en løsning på det uløselige problem. Efter snakken frem og tilbage går vi ned i gågaden for at købe en stor Boliviapose med lynlås. Vi vil putte det hele deri. Tage det med bussen i morgen. Når vi skal skifte bus i Tucuman, hvor vi har 2,5 times ventetid vil vi tage en taxi til et postkontor. Det syntes vi er den bedste løsning vi kan komme på. Spiser god middag og Stefan får en Cerveza Salta, som er byen lolale øl.

Cafe i Salta

Foz De Iguazu